Når du skal vælge komforten af din dyne, skal du kigge på bæreevnen. Bæreevnen er et udtryk for dunenes isoleringsevne og kvalitet. En høj bæreevne betyder at dunet er let, luftigt og isolerer godt, fordi det kan indeholde mere luft. Det er den stillestående luft i dunet, som varmes op og dermed holder kulden ude. Jo dårligere kvalitet dun og jo flere fjer der er i dynen, jo lavere er også bære- og isoleringsevnen.
Dun fra edderfugle har generelt den højeste isoleringsevne, dernæst kommer gåsedun og til sidst andedun. Men kig på deklarationen – for andedun med bæreevne over 10 er af bedre kvalitet end gåsedun med bæreevne 8.
Evnen til at bevare en høj bæreevne i mange år er forskellen mellem gode og dårlige råvarer.